[VIGTIGT! Informationerne i bloggen, bør ikke sidestilles med, terapeutisk medicinsk cannabis behandling. CBD kan i høje doser have indflydelse på, hvorledes leveren omsætter en lang række lægemidler, via cytokrom P450 systemet i leveren. Hvis du mener du kan have gavn af medicinsk cannabis, eller du er omfattet af målgruppen for medicinsk cannabis via forsøgsordningen, så bør du kontakte egen læge, eller en specialist på området som Tina Horsted. Hvis du vil tjekke om der kan forekomme interaktioner med medicin du får, og cannabidiol (CBD) kan du bruge dette link. Kommer der noget frem, vil jeg anbefale, du taler med din læge om det: Cannabidiol Interactions]
(Dette er et debatindlæg, der udtrykker skribentens holdning.)
Markedet for cannabis vaporizers (fordampere) er helt ude af kontrol, og markedet for ulovlige THC produkter, hvis indhold ofte må betegnes som direkte farligt, er i vækst. Senest er der fundet xylazine i THC vapes i England.
‘Zombie’ drug xylazine found in cannabis THC vapes in UK: https://www.bbc.com/news/health-68760301
Men det er ikke kun på det ulovlige marked, at brugen af vaporizers er stigende, der er masser af mere eller mindre lovlige CBD produkter på markedet, men når disse er produceret i EU, føres der i en hvis grad kontrol med produkterne, der ikke må indeholde mere end 0,2% THC.
I de sidste par år, er der dukket flere og flere semisyntetiske/syntetiske cannabinoider op såsom THCP, HHCP og H4-CBD, der i september 2023 blev indstillet til optagelse på på bekendtgørelsen om euforiserende stoffer, liste B. Siden da, er listen over tilgængelige “lovlige” semisyntetiske/syntetiske cannabinoider bare vokset og vokset, nu kan man få HHCPO, THCB, THCPO, THCJD, CBG9, CBDP m.fl.
Det er forholdsvis nemt at lave nye typer, så et forsøg på at lovgive sig ud af problemet, er skruen uden ende. Som autoriseret bioanalytiker, er jeg dybt bekymret for denne udvikling. Flere af disse nye typer “lovlige” cannabinoider, har vist sig at kunne udvikle keten (ethenon), som kan være sundhedsskadeligt, selv i små mængder.
"Ethenon": https://da.wikipedia.org/wiki/Ethenon
"Vaping Cannabinoid Acetates Leads to Ketene Formation": https://pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/35801872/
"Reviewing the Risk of Ketene Formation in Dabbing and Vaping Tetrahydrocannabinol-O-Acetate": https://pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/37466480/
"Mechanistic Rationale for Ketene Formation during Dabbing and Vaping": https://pubs.acs.org/doi/full/10.1021/jacsau.4c00436
Eksempel på >syntetiske/semisyntetiske cannabinoider til salg på nettet i EU.
Det er yderligere et stort problem, i det ingen har nogen ide om, hvilke eventuelle negative konsekvenser det kan have for helbredet på lang sigt. De kan potentielt vise sig at have mange flere negative konsekvenser, end brug/misbrug af “almindelig” cannabis/hash, der er meget bedre undersøgt.
Jeg håber at i vil overveje at snakke med de brugere i kender, og gerne snakke med jeres børn og unge om det, de er i målgruppen allerede, det kan vi se på udbredelsen af puffbars, der også er en form for vaporizor.
Dette understreger endnu engang det store behov, for legalisering og regulering af cannabis.
Vi er nødt til at gøre alt hvad der er muligt, for at reducere de potentielt negative konsekvenser for folkesundheden. En legalisering af cannabis vil også reducere kriminaliteten.
Tiden er løbet fra forbuddet.
Thomas F. Kortholm - Videnskabsjournalist